The Newsroom 🇺🇸

Grænsen imellem reality tv og reality er helt udvisket i amerikansk politik, og at dømme efter den danske valgdækning ramte resultatet os som en pludselig epidemi af mandeinfluenza, med klynk og fortvivlelse overalt.

Jeg har ikke nogen højpandet vurdering der kan få det hele til, at give mening.. men jeg har en herlig vaccine som kan fortrænge pessimismen i helt op til en time af gangen, og jeg deler den gerne.

Min hemmelige kur er at se serien The Newsroom. En serie om idealister der med moral og sandhed kæmper for at gøre “america great again”. Den er ikke ny (sidste afsnit løb over skærmen i 2014), men den er passende som aldrig før og når man ser den kan man passende ønske sig at bevægelsen fra reality tv til reality kan vendes om..

Serien kan ses på HBO Nordic.

Har man brug for flere helteepos så kan man følge seriens skaber, Aaron Sorkin, som en rød tråd til bl.a. The West Wing og A few good men mfl. på http://www.imdb.com/name/nm0815070/