blog.bertel.dk

Sådan undgår du words formaterings fælde

Jeg er typen der falder lige i formaterings fælden med begge ben.

Det er aldrig lykkedes mig at skrive mere end fem ord i Microsoft Word før min opmærksomhed er kravlet fra det blanke papir til formateringspaletten. Det skal jo se ordentligt ud, og jeg ved ikke om det er for min egen skyld, eller fordi jeg underbevidst tror, at den blå standard overskrift ikke er nok til at overbevise chefen om at fordoble kagebudgettet, men jeg ender altid med at gøre det.

Sådan ser de ud. De små fælder der skriger “Tryk på mig”

Misforstå ikke min fortvivlelse. Jeg er ikke ked af, at de worddokumenter jeg producerer ser pæne ud. Tværtimod, hvis jeg skulle vælge imellem at dræbe en sød killing med de bare nævner og sende et formelt brev skrevet med comic sans er jeg bange for, at misser måtte lade livet.

Kernen i min fortvivlelse er derimod, at jeg føler at det hæmmer min produktivitet, ved at holde mig i “opstartsfasen” alt for længe. Opstartsfasen er nemlig et farligt sted for en tekst at være. Det er der hvor der er kommet så lidt indhold på papiret, at man let bliver fristet til at smide det ud og begynde forfra. Hvilket kan værre en frygtelig demotiverende følelse som ofte ender med sabotere hele skriveprojektet, så det eneste man har udrettet er, at fylde en papirkurv.

Jeg har heldigvis hemmeligt trick til at undgå at spilde tid på formattering og andre overspringshandlinger i word!

Min løsning er ikke viljestyrke, vinterbadning og regelmæssig motion. Hvis du dyrker den slags har du vist ikke problemer med, at undgå overspringshandlinger. Min løsning er simpelthen at undgå at bruge word – og dermed helt undgå fælderne!

Det lyder som en dum joke, men det virker fortrinligt og er nemt at gøre.

Istedet for at starte et skriveprojekt med, at åbne Microsoft Word, aka. pandoras æske af overspringshandlinger, åbner man et simplere program, såsom Notesblok/Notepad/TextEdit og glemmer alt om formattering indtil man har opbygget en kritisk masse af tekst, som er så velskrevet, at den fortjener at blive forkælet med lidt formattering. Når man når forbi dette “point of no return” kopierer man så teksten over i tidsrøveren.

For at undgå, at de “simple programmer” kommer til at føles som, at skrive med kul istedet for en blyant, kan man forkæle sig selv lidt med et program som iA Writer (mac). Det får skrive processen til at føles lidt mere ergonomisk, uden at tage fokus fra tekstproduktionen.

Hvis du også er typen der faldet i word’s fælder håber jeg at mit trick kan hjælpe dig.

Hvis du IKKE er faldet i før, men gerne vil have et indblik i hvad man dog kan “spilde tid på i word” er der inspiration at finde her: practicaltypography.com

Exit mobile version