Du har måske allerede bemærket at jeg er forsvundet fra dit facebook-feed og tænkt over hvorfor jeg endelig.. efter alle de år.. har lært at holde min kæft 😉
MEN grunden til at jeg ikke dukker op på vennelister og feeds er helt elementær; jeg har deaktiveret min facebook konto, og planlægger kun at komme tilbage når jeg bliver tvunget til det.
Da Facebook er defacto standarden for hvordan min generation arrangerer begivenheder, nærer jeg ingen illusion om at jeg kan holde mig fra at genaktivere min konto. Som Arnold sagde det: I’ll be back!
Mine intentioner med at “logge ud” er bestemt ikke at være asocial, nærmere tværtimod – jeg tror jeg har en forudbestemt kapacitet for hvor meget, jeg kan og vil kommunikere med bekendte, og ved at skære ned på den del jeg bruger på facebook, vil den blot blive brugt andre steder.
Jeg håber eksperimentet giver mig lidt indsigt i hvad min brug af Facebook har givet mig tidligere, efter filosofien om at man først forstår hvad ting er værd når man mangler dem. Hvis jeg ellers husker det vil jeg skrive et par indsigtsfulde kommentarer her på bloggen undervejs.
– Bertel out.